TYSON FURY - WORLD CHAMP!!

Tyson Fury gennem tæsker Deontay Wilde natten til Søndag den 23.02.2020


Den britiske bokser Tyson Fury slår amerikanske Deontay Wilder på teknisk knockout og er ny verdensmester i sværvægt i bokseforbundet World Boxing Council WBC .

Sejren blev sikret i syvende omgang, hvor Wilders hjørne måtte kaste håndklædet i ringen, efter at amerikaneren havde været banket i gulvet 2 gange forinden

Wilder i gulvet for 1. gang.

31-årige Fury dominerede alle kampen 7 runder og er nu på 30 sejre i 31 kampe.

Efter kampen anerkendte den britiske avis The Guardian Fury Wilders indsats og hjerte

- Han er en kriger. Han kommer tilbage. Han bliver mester igen. Men jeg vil sige, at kongen har sat sig på tronen igen, siger Tyson Fury ifølge det britiske medie.

Blodet løb fra 34-årige Wilders øre, da kampen blev stoppet, og amerikaneren må nu erkende, at hans status som ubesejret er fortid.

Selv mener Wilder, at han kunne have bokset videre.

- Jeg ville ønske, at mit hjørne havde ladet mig fortsætte. Jeg er en kriger, siger han.



Wilder har haft titlen som verdensmester i WBC siden januar 2015. Med nederlaget til Fury står det også klart, at amerikaneren ikke kunne overtage rekorden for flest gange at have forsvaret en sværvægtstitel.


Den må han stadig dele med Muhammad Ali, der også forsvarede titlen ti gange, inden det blev til et nederlag.

Der var tale om en omkamp mellem de to boksere.



Wilder forsvarede således i 2018 sit WBC-verdensmesterbælte i sværvægt i en uafgjort titelkamp mod Fury. Men det lykkedes altså ikke denne gang for Wilder.

Revanchekampen blev bokset i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas. Flere store stjerner overværede kampen. Super Bowl-MVP Patrick Mahomes sad ringside, mens de tidligere basketstjerner Magic Johnson og Jerry West også var blandt publikum.

Mange boksefans håber formentlig på, at Tyson Fury nu kan komme til at møde briten Anthony Joshua. Briten er indehaver af sværvægtsbælterne hos IBF, WBA og WBO.

0 visninger

Tilmeld dig vores Nyhedsmails

© 2020 By DenOnlineAvis.dk