Tilmeld dig vores Nyhedsmails

© 2020 By DenOnlineAvis.dk

Skandalefilm - Pornolummert mareridt

Hverken store stjerner eller et gigantisk budget kan redde filmen, lyder det.

Hverken store stjerner eller et gigantisk budget kan redde filmen, lyder det.

'Cats' har kostet mere end en halv milliard kroner, er instrueret af en Oscar-instruktør og har en stjernespækket rolleliste.

Alligevel har musicalfilmen efterladt verdens anmelderkorps i chok, og de danske er ingen undtagelse på dagen, hvor filmen har dansk premiere.

For hverken store stjerner eller enormt budget kan redde filmen, lyder dommen.


Udskadeliggør den i kattebakken

Berlingskes anmeldelse er mildest talt negativ, og Kristian Lindberg kritiserer filmen for at være "syntetisk", "kedsommelig" og "malet med den dårlige smags pensel".

Cats' er baseret på et Broadwayhit fra 1981, men anmelderen sidder tilbage med et 'fromt juleønske' efter at have set kattemusicalen anno 2019:

- At nogen giver 'Cats' kvælerhalsbånd på, og at de strammer til, indtil den ligger uskadeliggjort i den kattebakke, den hører hjemme i, skriver Kristian Lindberg i sin et-stjernede anmeldelse.

Det er blandt andet Taylor Swift, Judy Dech, Ian McKellen og Idris Elba, der spiller de syngende katte. Sidstnævnte har været i spil som den næste James Bond - en rolle, flere anmeldere med et glimt i øjet skriver, at han godt kan vinke farvel til efter kattepræstationen.

Foruroligende miskmask

Hos Jyllands-Posten er anmelder Katrine Sommer Boysen også kritisk over for filmen, som hun kalder en "rodebutik" og et "foruroligende miskmask", der får en enkelt stjerne.

- Jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har set noget lignende, skriver hun blandt andet i anmeldelsen, hvor hun også peger på det underlige i seksualiseringen af kattevæsnerne.

Ny version på vej

Allerede da de første trailere for 'Cats' kom, begyndte folk at undre sig over de visuelle effekter i filmen. Kattene så simpelthen underlige ud, lød det.

Og efter filmens premiere er de kritiske røster ikke blevet færre. Både anmeldere og folk på sociale medier mener, at den digitale pels ser ufærdig og uhyggelig ud, ligesom et billede af skuespillerinden Judy Dench i kattekostume - men med menneskehænder - er gået viralt.

Distributøren Universal Studios har taget konsekvensen af CGI-kritikken og meldte i sidste uge ud, at filmen bliver hurtigt bliver udsendt i en ny version, hvor de ”visuelle effekter er forbedret”.

Manden bag, Oscar-instruktøren Tom Hooper, har også erkendt, at filmen blev færdiggjort i sidste øjeblik. Han lagde sidste hånd på den dagen før premieren - efter at have arbejdet 36 timer i streg på... effekterne.

Filmen, der har kostet over 100 millioner dollars, har siden verdenspremieren 20. december tjent lidt over 10 millioner dollars. Flere amerikanske medier kategoriserer 'Cats' som et af årets største 'Box Office Flops' - en betegnelse, der dækker over kommercielle og kunstneriske filmfiaskoer. "Kilde tv2"

56 visninger