Jaaa... Jackass vender tilbage med fjerde film



Efter mere end 10 års pause vender de frygtløse fyre fra ”Jackass” tilbage

Johnny Knoxville er fyldt 47 år. Steve-O er 45 år, og Bam Margera er i dag 40 år.


Man skulle med andre ord tro, at de tre knægte fra ”Jackass” er blevet voksne og ikke længere gider leve det vilde liv og udsætte sig selv for alverdens uhyrligheder.

Men det lader ikke til at være tilfældet.

For nu er det netop kommet frem, at der er en ny ”Jackass”-film på vej – over 10 år efter den sidste.

Det skriver Deadline.


“ Paramount har netop annonceret, at den kommende film får premiere 5. marts 2021.Det er dog ikke blevet bekræftet, om alle tre herrer igen er klar til at udsætte sig selv og hinanden for alverdens skrækkeligheder, men mon ikke?Det er hvert fald netop Johnny Knoxville, Steve-O og Bam Margera, der har været nogle af de drivende kræfter i de tidligere film.Det er heller ikke kommet frem, hvor den nye film vil foregå – og ikke mindst: Hvordan filmen vil blive opbygget.”

Det er derfor stadig en gåde, om drengene – som tidligere – bare vil udsætte sig selv og hinanden for utallige mere eller mindre livsfarlige situationer. .

Det eneste, vi indtil nu ved er, at filmen efter planen vil ramme biograflærredet 5. marts 2021.

”Jackass” begyndte i 2000 som en halv time lang amerikansk tv-serie, der fik så stor succes, at den sidenhen blev til tre film: ”Jackass: The Movie” (2002), ”Jackass Number Two” (2002) samt ”Jackass 3D”, der havde premiere i december 2010.



Da den populære serie kørte på MTV, bestod den af ni frygtløse medlemmer: Johnny Knoxville, Bam Margera, Steve-O, Chris Pontius, Dave England, Ryan Dunn, Ehren McGhehey, Jason ‘Wee Man’ Acuña og Preston Lacy.

Ryan Dunn døde på tragisk vis i en voldsom bilulykke i juni 2011, da hans Porsche 911 GT3 kørte af vejen, ramte et træ og brød i brand.

Ryan Dunn blot 34 år gammel.

De andre stjerner har med årene fået talrige alvorlige kvæstelser i forbindelse med de halsbrækkende udfordringer. Men det lader altså ikke til at have skræmt dem helt væk - endnu.

0 visninger

Tilmeld dig vores Nyhedsmails

© 2020 By DenOnlineAvis.dk