Årets sværvægtsbrag på plads

Efter en fantastisk kamp tidligere ende uafgjorte VM-kamp mødes Tyson Fury og Deontay Wilder igen på MGM i Las Vegas i februar.

Som vanligt i professionel boksning er der afviklet et hav af omgange udenfor ringen, før et absolut topbrag i sværvægtsklassen kom på plads.

Men nu er det hele bekræftet.

Tyson Fury og Deontay Wilder bokser det, der allerede ligner årets boksekamp i 2020 den 22. februar i Las Vegas.

Det bekræfter begge parter på de sociale medier.


Faktisk har det været tale om netop den storkamp, siden deres første vildt hypede møde for 14 måneder siden i en både spektakulær og kontroversiel kamp, der blev dømt uafgjort efter de 12 omgange.

Dengang rejste britiske Fury sig to gange i den sidste runde for at gå tiden ud mod den hårdtslående og ubesejrede amerikaner, der med resultatet beholdt sit bælte hos WBC.

Tyson Fury rejste sig mirakuløst efter gulvture i tolvte omgang og hentede uafgjort i første møde mod Deontay Wilder.

Retorikken er selvfølgelig allerede oppe at køre i højest gear.

Jeg lover mine fans, at der ikke vil være noget kontroversielt omkring denne kamp. Jeg afgør den før tid. Der vil ikke være nogen ubesvarede spørgsmål. Jeg vil gøre det færdigt, som jeg startede, og denne gang vil Fury ikke rejse sig, lyder det fra Deontay Wilder før kampen i MGM Grand.

Fury råber fra sit ringhjørne, at han slet ikke kan vente på, at den rigtige mester endelig skal krones.

Den 31-årige brite har i mellemtiden bokset to knap så spektakulære kampe mod de mindre kendte modstandere, Tom Schwarz og Otto Wallin. For nylig har han afbrudt samarbejdet med sin træner Ben Davison, som ellers havde hjulpet ham tilbage fra et mørke med depression og selvmordstanker.

I kulissen venter hans landsmand, Anthony Joshua, der sidder på bælterne hos IBO, IBF, WBO og WBA efter sin revanche-sejr over Andy Ruiz.

En kamp mellem ham og vinderen af Fury-Wilder kan såmænd gå hen og blive endnu større end braget i Las Vegas i februar. "Kilde EB"

31 visninger

Tilmeld dig vores Nyhedsmails

© 2020 By DenOnlineAvis.dk